top of page
4_edited.jpg

Rejser, der beriger 

Bevæg dig - til mere energi og glæde
den 6. - 13. september 2025
Bevæg dig - til mere energi og glæde - indeholder aktiviteter som
Vandring - styrketræning - yoga - qigong - pilates - dans - aquafitness

Her kombinerer vi den aktive ferie med masser af bevægelse, der fylder dig med energi og glæde.

Vandring i Hydras smukke bjerge, yoga på en klippehylde, aquafitness i det lune middelhav, qigong på stranden, styrketræning og pilates under appelsintræerne og dans på terrassen.

Det bliver en fantastisk oplevelse i fællesskab med andre glade og aktive højskolegæster.
t.jfif

Kort om undervisningen:

På denne rejse får vi både pulsen op og sved på panden, men vi kommer også helt ned i gear og finder ro og styrke i vores indre. Og vi lover, at der bliver masser af grin og fantastiske oplevelser på Hydra. Alle aktiviteter foregår udendørs i Hydras smukke natur. Vi skal vandre i bjergene og lave yoga på klipperne ved vandkanten til solopgang. Det lune middelhav er fantastisk til aquafitness og svømmeture, og på stranden er det magisk at lave qigong. I skyggen under appelsintræerne laver vi pilates og styrketræning, og på terrassen skruer vi op for musikken og danser. Det bliver sjovt og udfordrende og giver dig endnu mere energi og glæde i dit indre.

Aktiviteterne på denne rejse er for alle - både for dig, der er vant til at dyrke motion og for dig, der gerne vil tage hul på et mere aktivt liv og prøve forskellige bevægelsesformer. Vi er alle forskellige, og vores instruktører er dygtige til at tilpasse aktiviteterne forskellige niveauer, men du får mest ud af rejsen, hvis du ubesværet kan gå 3 km og kan gå på trapper uden problemer.

Læs mere om ugens program længere nede på siden.

Oversigt

Varighed: 8 dage

Vi rejser i uge 37​ (lør-lør): 6. - 13.  september 2025

​Flyrejse fra Kastrup eller Billund til Athen

Antal deltagere: Max 16

Undervisningen tilrettelægges, så alle kan deltage.

Pris: 9.800, - kr.

Mød dine instruktører
IMG_1589_edited.jpg

Bente Søgaard - fitnessinstruktør og yogalærer

Jeg har været underviser i fitnessbranchen siden 1990, og er aktiv inden for aerobic, aquagym, motionstræning/stram op, puls/styrke, og jump  - kort sagt i alt det, der giver sved på panden. Jeg skal være din instruktør i det, der giver styrke og stabilitet, og som er vigtigt for alle for et godt og sundt helbred. Vi skal i denne uge forene glæde, oplevelse og bevægelse, og vi skal udfordre os selv og hinanden. Jeg glæder mig til at have dig med på holdet, til store grin og masser af god energi.

Billede Mabel.jpg

Mabel Kernn - fysioterapeut, yogalærer og vandreguide

Min passion for bevægelse har igennem mere end 25 år været mit arbejde og mit anker til at opnå større bevidsthed, sundhed og balance. Jeg glæder mig til at kunne inspirere, motivere og guide dig til større kropsforståelse, bevægelse og balance. Det skal vi gøre gennem yoga, qigong og pilates i Hydras skønne natur. Vi skal finde indre ro og styrke gennem aktiviteter, der udfordrer din balance og styrker dit nærvær. Vi skal mærke fællesskabets energi og på bare en uge, vil du føle, at glæde og overskud fylder din krop og får dig til at smile. Jeg glæder mig til at få dig med på holdet.

Pris

Pris

Pris: 9.800, - kr.

Depositum på 3.000,- kr.

(betales ved tilmelding, resten 8 uger før afrejse)

Prisen er inklusiv:

- Fælles transport fra lufthavn i Athen til Piræus

- Færgebillet t/r til Hydra

- Indkvartering i et hyggeligt guesthouse i

dobbeltværelse (mulighed for enkeltværelse - se herunder)

- Halvpension på Hydra (morgenmad og aftensmad)

- Vandtaxi på Hydra

- Alt udstyr til aktiviteterne

- Fuld rejseservice

- Dansktalende rejseleder og instruktører

Prisen er eksklusiv:

- Flybillet t/r Athen (ca. 2.200,- kr.) Ved tilmelding sender vi dig en anbefalet flyafgang, som du selv skal booke

- Selvvalgt aktivitet på fridagen

- Aftensmad på fridagen

- Frokost

- Fuld forplejning den sidste dag i Athen

- Metrobillet til Athen lufthavn (9 euro) 

- Tillæg ved enkeltværelse (3.000,- kr.) betales ved tilmelding

2.jpg

Ugens program:

Ugens program

Lørdag

Fælles afrejse fra Kastrup/ Billund med ankomst til

Athen ca. kl. 12.55


Fra Athen lufthavn kører vi i taxibus ca. 60 min til Piræus, hvor fra vi sejler med færgen kl. 16.10 og ankommer til Hydra kl. 18.10.​

Indkvartering på guesthouse.

 

Dine instruktører tager dig med på en lille aften gåtur, inden vi spiser fælles middag på en dejlig taverna.

21.45: Fælles velkomstsamling for alle på Hydra Højskole.

Onsdag

7-8.30: Gå- eller løbetur og havbad

8.30 - 9.30: Morgenmad og morgensamling.

Resten af dagen har du tid på egen hånd eller har mulighed for at vælge mellem:

- ridning

- fisketur

- bådtur rundt om øen

- dykning

- museumsbesøg

- foredrag

- bade og sole sig

- by- og caféliv

Du finder selv en dejlig taverna at spise aftensmad på.

Søndag

7-8.30: Gå- eller løbetur og havbad

8.30 - 9.30: Morgenmad og morgensamling.

9.30 - 11: 

Styrke, stabilitet og aqua-fitness

11 - 11.30: Pause og snack

11.30- 13.30: Vælg mellem:

Hold 1: Hatha yoga

​Hold 2: Yin yoga

Vi har fokus på åndedrættet

14: Frokost

Fælles vandretur til Ilias klostret og mount Eros.

19.15: Fællessamling for alle på Hydra Højskole

20.00: Fælles middag

Torsdag

7-8.30: "Stram op" og havbad

8.30 - 9.30: Morgenmad og morgensamling.

9.30 - 11: Pilates

11 - 11.30: Pause og snack

11.30- 13.30: Vælg mellem:

Hold 1: Aquafitness

​Hold 2: Dans

Vi har fokus på ”Ha det godt med nakke og skuldre”

14: Frokost

Tilbud om en fælles aktivitet eller tid på egen hånd.

19.15: Fællessamling for alle på Hydra Højskole.

20.00: Fælles middag

Aftenmeditation

Mandag

7-8.30: Funktionel træning og havbad

8.30 - 9.30: Morgenmad og morgensamling.

9.30 - 11: Dans

11 - 11.30: Pause og snack

11.30- 13.30: Vælg mellem:

Hold 1: Yin yoga

​Hold 2: Qigong

Vi har fokus på ”Ha det godt med fødderne”

14: Frokost

Tilbud om en fælles aktivitet eller tid på egen hånd.

19.15: Fællessamling for alle på Hydra Højskole

20.00: Fælles middag

Fredag

7-8.30: Gå- eller løbetur og havbad

8.30 - 9.30: Morgenmad og morgensamling.

9.30 - 11: Vælg mellem:

Hold 1: Styrke, stabilitet og aqua-fitness

Hold 2: Qigong

11 - 11.30: Pause og snack

11.30- 13.30:

Yin yoga med yin pulseringer og en gåtur med fokus på indre ro

14: Frokost

Tid på egen hånd

19.15: Fællessamling for alle på Hydra Højskole

20.00: Festmiddag

Tirsdag

7-8.30: Funktionel træning og havbad

8.30 - 9.30: Morgenmad og morgensamling.

9.30: Vi tager madpakker med på vandring. Først skal vi med en vandtaxa fra Hydra havn til Ledeza bugten, og derfra vandrer vi retur.

Ruten byder på brolagte trapper op ad bjerget og gode naturstier med mindre stigninger.

Ruten er ca. 12 km og op til 450 højdemeter.

 Vi laver et stop i Mandrakibugten, hvor vi laver lidt afspænding og bader i havet. 

Turen tager ca. 5 timer

19.15: Fællessamling for alle på Hydra Højskole

20.00: Fælles middag

Lørdag

Færge mod Piræus og Athen centrum kl. 07.20

Vi finder en café, som bliver dagens base. Her sætter vi kufferten, spiser morgenmad og mødes, når benene er trætte. 

Din rejseleder tager dig med på en gåtur mod Akropolis.

Vi nyder dagen i smukke Athen, inden vi tager Metroen mod lufthavnen og flyver mod Kastrup/ Billund med ankomst ca. kl. 23.25

Ændringer i programmet kan forekomme

Fælles middage:

Fælles middage er en vigtig del af vores højskolerejser. Du spiser sammen med dit hold. Det er her, vi lærer hinanden godt at kende, taler om dagens oplevelser og hygger os.

Maden er selvfølgelig det skønne græske køkken. Vi udvælger nogle af vores foretrukne tavernaer og retterne vil oftest blive en blanding af forskellige græske specialiter. Der vil altid være mulighed for at vælge kød fra, hvis du er vegetar. Har du fødevareallergier, bedes du skrive det i kommentarfeltet ved din tilmelding.

Indkvartering:

Du og dit hold bliver indkvarteret på hyggelige små guesthouses i den stemningsfulde bydel Kamini. Hvert guesthouse rummer 2-4 soveværelser med både enkelt- og dobbeltsenge, køkken og badeværelser. De er indrettet i hyggelig, græsk stil med masser af middelhavsstemning, og der er i alle guesthouses enten teresse eller balkon, så du kan nyde solopgangen og de lune aftenener.  

Der er mulighed for indkvartering i både enkelt- og dobbeltværelse. Mange rejser alene, og vælger du indkvartering i dobbeltværelse, bliver du indkvarteret med én af eget køn i to enkeltsenge. Du kan også vælge enkeltværelse mod et pristillæg på 3.000,- kr.​

Vores guesthouses er forskellige, men du kan få et indtryk af det guesthouse, du skal bo i på billederne herunder. 

Fællesskab og fællessamling:

Fællesskabet er kernen i vores rejser. Det betyder, at vi skaber en ramme for dig og dine rejsekammerater, som vi ønsker, skal bidrage til tryghed, tillid og stærke oplevelser. Vi tror på, at dit mod og kunnen styrkes i fællesskabet. Det er her, vi hepper på hinanden, taler hinanden op og inspirerer hinanden. Det håber vi, du vil bidrage med på denne rejse.

Vi har i ugens løb flere fællessamlinger for alle på højskolen. Vi mødes under kanonerne til bl.a. foredrag, sang, udstillinger og historier. Vi vil gerne indføre dig i den græske kultur og bl.a. fortælle dig om Hydra, græske myter og historier og lære dig græsk folkedans. 

​Tilmelding:

Ved tilmelding betaler du et depositum på 3.000,- kr., og du har dermed sikret dig en plads på dette fantastiske yoga retreat. Du vil derefter modtage et velkomstbrev med yderligere oplysninger og en anbefalet flyafgang.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Vi glæder os til at rejse med dig.

bottom of page